Carlsbergmuseet marts 2024
Vi mødtes kl. 11.00 ved Carlsberg station, hvor Johny og Carsten sædvanligvis måtte samles op et eller andet sted i omegnen. Bemærkelsesværdigt var det, at alle blå drenge var mødt op til denne tour. Måske var det emnet, der var trækplasteret.
En "kort" gåtur til museet blev annonceret, og sædvanen tro gik vi mindst 4 gange den bebuede distance, altså 8,7 kilometer, inden vi nåede frem. Billetter blev uddelt og elektroniske armbånd med kunstig intelligens og indbyggede kvantecomputere blev sat på de blå drenges arme. Arme os. Vi gennemgik Carlsbergs histrorie med flotte digitale foredrag af far og søn i egne personer, dog talende flydende engelsk. Engelsk var nok koncern-sproget dengang i Valby. Flydende kom vi dog igennem dette spændende og stolte stykke danmarkshistorie. At der var mange, der hver dag måtte hente deres fordrukne fædre hjem fra det lokale værtshus, var dog ikke en del af historien på dette fine Carlsbergmuseum.
Vi sluttede af med et godt glas Carlsbergøl af den helt rette kvalitet, og herfra gik turen videre til det annoncerede Bjælkehus. Bjælkehytten der aldrig vil dø. "Her kommer vi aldrig mere" bebudede en blå dreng engang. Vi glemmer heldigvis hurtigt i vores alder, og sild, fiskefilet, kamsteg, hønsesalat og jeg ved ikke hvad, blev serveret i rette termer, og med øl og snaps til var vi blå drenge i vores rette element. Jan fik på usandsynlig vis forhandlet snapsen ned til kr. 500,-. Her må Jan have gjort brug af kvantecomputeren og den kunstige Intelligens der endnu sad på hans håndled. Tak Jan. Dårlige vittigheder, snap og øl blev også denne gang vores skæbne.
Til sidst måtte vi gå bjælken ud eller ud af bjækkehytten, med en kæp i øret, inden de lukkede. Vi fandt heldigvis et lurvede værtshus tæt ved Valby station, hvorfra vi indtog den sidste Carlsbergøl, samt Gin og tonic til Ove, selvfølgelig. Herefter tog vi det første og bedste tog til både øst og vest, for hjemme er bedst.
Hjem kom vi og stor tak til arrangsjanterne for en hyggelig dag.
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
Vi mødtes ved Carlsbergstationen og Jan lagde for med at sluge en hurtig enkelt bitter (pille)
Her fortæller den unge Carl om sit liv og virke for Carlsbergbryggerierne. På engelsk forståes.
Den fantastiske samling af mange ølsorter gennem nu meget lang tid.
En lokalguide fortalte om de grundlæggende ingredienser i ølbrygningen, som også ligger til grund for de blå drenges skæbne.
Mange flotte plakater fra den tid hvor Johny og Arne var unge typografer.
Selv De Blå Drenge havde fået deres helt egen ølsort, som betød at vi efterfølgende måtte holde etikketten.
Johny kunne ikke dy sig og måtte absolut skrue på de få unge damer, der i dag er statuer af.
Hvad der herefter er sket, står hen i det uvisse. En kendsgerning er dog, at det drypper fra Johny. Politiet har taget skridtet fuldt ud og lovede at vende tilbage.
En noget brødbetynget Johny til afhøring på politistationen på Blegdamsvej.
Herefter kunne vi alle gå til Bjælkehytten og få lidt mad og en kæp i øret.
Benny har set lyset, og Johny er kommet videre i sit liv efter fadæsen med de unge damer og statuerne.
Selv Jan tog for sig af retterne og ikke mindst øllet, der stod i kø for at komme til Jan.