figur4

Referater fra De Blå Drenges ture



Generalforsamling og julefrokost 2023

Kl. 11,30 troppede referanten stolt op for blot at konstatere, at han var den sidste trods det præcise ankomsttidspunkt.

Generalforsamlingen var derfor i fuld gang på dette tidspunkt. Således havde de allerede fremmødte taget hul på generalforsamlingens "Ad.1" ved at sidde og bælle den første øl.

Herefter fortsatte generalforsamlingen med de øvrige mere neutrale lavereliggende punkter. Da referenten stadig var ædru, blev han uden kampvalg valgt til referent og dirigent (læren: vær aldrig ædru).

Generalsekretær og formand Benny gennemgik årets ture i sin beretning. Dog var det kun de færreste, der kunne huske så langt tilbage. Regnskabsadmiralen fortsatte herefter med at angive at økonomien var i god behold (hos ham). Saldoen per dd, lød på et overskud på kr. 3977,-. Det blev foreslået, at kontingentet for 2024 skulle ligge på kr. 600,- per medlem - syge, gamle som unge. Alle indbetalte straks kr. 600,-, dog ikke de syge, som her skal opfordres til at overføre beløbet til regnskabsadmiralen, hurtigst muligt.

Både refarat og regnskaberiet blev godkendt med et uendeligt applaus, der kunne høres helt til Puscherstreet.

Efter enorme kiv, splid og tæt på håndgemæng-situationer lykkedes lige akkurat formand og referent at blive genvalgt til samlige poster i De blå Drenges organisation DBD, samt måske også Ravelinens og Christianias forretningsudvalg. Begge takkede ydmygt for valget og lovede at gøre deres bedste for klubben (herunder dem selv).

Det blev nu tid til armlægning af næste års ture. Forslag blev malet op, og turforslag blev dialogiseret. Følgende blev tidsfæstnet:
13. februar, Politimuseet ved Ove og Benny. Alternativt en bio-tur
26. marts, Carlsberg ved Johny og Carsten.
23-25. maj, studietur ved Torben, Benny og Arne. Forslag samles og dialogiseres.
13. august, Skibene ved holmen, sommertræf ved Ove, Benny og Arne. Alternativ ARC, Amager Resourcecenter.
15. oktober, Roskilde Kloster ved Torben og Benny.
3. december, Generalforsamling og julefrokost, ved Jan, Arne og Benny.

Herefter gik De blå over til julefrokosten, og ikke mindste de skrabede modeller. Snaps af den gode billige slags blev nedsvælget i tæt samarbejde med øllet, der tilsyneladende er blevet De blå's skæbne. Der var ikke enighed om frokostens kvaliteter, men det meste blev spist og afsluttet med øl og snaps. Snakken gik og på et tidspunkt gik de blå drenge også til metroen på Christianshavn, hvor togdørene blev lukket i for næsen af dem allesammen. Håber, at alle kom godt hjem.

Tak til Arne, Jan og Benny for en fortrinligt generalforsamling og julefrokost.


Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
nat23
Torben havde rundet de 70 somre, men ligner stadig en teenager. De blussende kinder skyldes enten snaps eller nogle søde nabodamer.
nat23
Nabodamer kigger Johny stadig langt efter, eller måske var det hele bare skæg og ballade.
nat23
Carsten kigger langt i ølkruset, og mindes de dejlige form, farver og fittnesdamer på DAC.
nat23
Denne uvurderlige flaske af økologisk æt, blev tømt til glæde for De blå Drenge (og Ravelinens pengekasse).
nat23
Humøret var højt, da Carsten og Torben opdagede, at der var unge damer bag dem.
nat23
Selv Johny og Benny lyste op og indtog en ungdommelig holdning.
nat23
Benny måtte koncentrere sig for at overholde Emma Gads leveregler for anstændig opførsel og korrekt spisning. Flot så det ud.
nat23
Det samme overvejede Jan at gøre. Måske blev det ved overvejelserne.
nat23
Glæden over, at vi havde indtaget snaps til maden var stor ....
nat23
... men der blev lidt splid over, hvem der nu havde tømt snapseflasken, eller om skruelåget havde åbnet sig selv.