figur4

Referater fra De Blå Drenges ture



Christiansborgs Slotruin

Vel mødt foran eller lige ved Christiansborg, troppede de blå drenge op til denne begivenhed i et seriøst forsøg på at sætte et varigt minde.

Efter kærlige gensynsglædes-udbrud, og lovlig forsinkelse af Torben, samlede arrangsjanterne tropperne, købte billetter, og startede en gennemgang af Christiansborgs slotsruiner. Imidlertid var der vinterferie-run på disse ruiner, og vi måtte pænt vente en halv times tid. For at undgå at arrangementet skulle ligge i ruiner, gik vi direkte til køkkenet, ikke for at spise, men for at se hvordan Christiansborg køkken, så ud dengang og nu. Imponerende gryder, kander og andet køkkengrej i kobber tog helt pusten fra De blå. Udstillingen bød bl.a. på kunstige kyllinger og fiskefiletter og De blå blev helt sultne af alt dette plastik.

Det var nu muligt at gå direkte til ruinerne, og vi så fabeldyr, ruiner og en sober beskrivelse af slottet som det var engang for meget længe siden, og op til i dag. Absolut anbefalelsesværdig for resten familien (en anden gang, altså).

Præcis som ved tidligere besøg på Christiansborg gik turen til Skindbuksen, hvor en veltillavet og hyggelig frokost blev indtaget med både højt humør og skum på øllet. Den første snaps var på husets regning. Dette er ikke set før, så tak for denne gestus, der med dagens snapsepriser bestemt vil kunne ses på årsregnskabet.

Herefter gik det som det plebejer, med en rundtur om Hviids Vinstue, inden vi gik ind og besatte det runde bord. Øllet flød. snakken gik, og Bennys frue entrerede, og konspirerede med Torben, så resten af gruppen fortabte sig i dis og tåger i ruinerne af Hviids Vinstue.

Tak til arrangsjanterne Ove og Benny for et meget velorganiseret ruinarrangement.


Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
jul21
Arrangement i Christiansborgs slotsruin
ds2
De blå drenge troppede glade op. Det er Multi-sekretæren af 1. grad der er sendt i gulvet
ds06
Billetøren og quickguiden instruerer De Blå Drenge
ds3
Det pudsede kobbertøj studeres fligttigt af De Blå Drenge
ds4
Benny undersøger om der skulle være knald i låget
ds05
Jan har fundet en opskrift fra Chrstian den IV's tid
ds06
Christian den IV's kok dukkede pludselig op lyslevende
ds05
Kager fra den gang farfar var ung
ds06
Skindbuksens tjener ser noget betuttet ud ved udsigten til at servicere De Blå Drenge
ds06
Ove i topform, ved udsigten til ikke at skulle i Det Blå Tårn som straf