figur4

Referater fra De Blå Drenges ture



Generalforsamling og julefrokost

Efter adskillige forsøg og års tørke lykkedes det De blå drenge at samles til generalforsamling og julefrokost, her i dette Herrens år 2021. Vi mødtes på det gode skib Café Christianshavn, hvor sidst men ikke mindst redakskøren ankom, mens alle andre havde taget plads foran deres respektive ølkrus med tæt kontakt (til ølkruset, forstås). Generalforsamlingen indledes med valg til dirigent og referent (Ad.1). Her løb redakskøren med begge poster, til stor ærgelse for alle andre, der var blå af misundelse.

Redakskøren (RS) erklærede temmelig frimodigt generalforsamlingen for lige lovligt indkaldt. RS fremhævede, at der manglede tre ærede medlemmer, der pga. den tilspidsede panda-situation ikke ønskede at være hverken fanebærer eller smittebærer. Tak for det. RS erklærede dog at generalforsamlingen alligevel var beslutningsdygtig - selvfølgelig.

Ad.2: Admiralsekretæren af første forbrændingsgrad "Benny", fik ordet og fortalte om de seneste to års arrangementer, samt fremhævede de bedste af slagsen, herunder turen til Køge museum samt Arken, Braunstein og Davids Samling. En del arrangementer var dog aflyst. Beretningen blev godkendt med applaus.

Ad.3: Regskabets time stod økosjanten for, der med co-vid og indsigt redegjorde for økonomien under de seneste to år. Ingen forstod dog disse økonomiske algorytmiske betragtninger, så regnskabet blev godkendt uden mén. Det blev besluttet at det årlige kontingent skulle være kr. 600,- per mand. Beløbet skal indbetales til klubkassen (40723007) per første januar 2022.

Ad.4: Der blev fremlagt forskellige forslag til arrangementer i 2022. De fraværende havde flittigt indsendt diverse ønsker, og med de tilstedeværendes forslag, endte det op i følgende forslag til arrangementer:

8. februar: Johny inviterer på mad i Køge, som en del af en fødselsdagsgave fra Johnys nevø.
15. februar: Christiansborg Slot
15. marts: Roskilde Domkirke
9. - 12. maj: Studietur til Hamborg (eller Odense)
9. august: Nivågård
8. oktober: Politigården
13. december: Generalforsamling og julefrokost

Se under næste træf, hvem der arrangerer hvad.

Ad.5: Valg til de forskellige poster i klubben blev sædvanens tro en kedelig affære, i det alle poster blev besat af Redakskøren lige pånær Admiralsekretærposten der gik til, Admiralsekretæren. Det blev dog besluttet at Jan skulle varetage den nye post som moralens vogter. Somme talte om ræv og får? Alle blev godkendt med applaus.

Helt uden at rejse sig gik forsamlingen herefter over til julefrokosten. Et sandt orgie af frokostretter, herunder lækre sild, rødspættefiletter, medisterpølse med meget mere. Det hele i samarbejde med både indkøbt og hjemmelavede snaps og øl. Der blev både spillet billedlotteri, fortalt vittigheder og udført samtalens svære kunst med nabobordene fra både Canada, Asien og Sønderjylland. Herefter gik vi lidt svimle i land, uden at have været søsyg, og resten af eftermiddagen og aftenen forsvandt i Hviids tågede Omikron-dis.

Tak til arrangsjanterne for et velorganiseret arrangement, som kvitterer med et "selv tak".


Den blå dokumentarist. Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
jul21
Admiralssekretæren i fuld galauniform
ds2
Arrangsjanten, netop hjemvendt og solbrændt fra Madeira, og udnævnt til moralens vogter
ds3
Carsten fik præmie for årets trøje, der fungerede både praktisk og taktisk
ds4
Johny i gang med årets julegave, samt sprit både til indenbords og udenbords vederkvægelse
ds05
Billedlotteriet i fuld gang og kik til canadiske turister
ds06
Endnu flere turister fra nær og fjern var kommet for med stor entusiasme og interesse at overvære de blå drenges julearrangement