figur4

Referater fra De Blå Drenges ture



Referat fra julefrokosten 2015

Generalforsamling den 1. december 2015, på Cafe Nytorv

Tilstede var: alle 8.

Dirigent: JHS
Referent: AD

Dirigenten erklærede mødet for lige lovligt indkaldt og gav ordet til Første sekretæren, Benny Jensen.

BJ gennemgik året, og de eventer vi har været igennem. Godt hjulpet af sekretærens referater gennem året.

Referatet blev godkendt med applaus.

Ad gennemgik regnskabet, og kunne konstatere at JHS manglede at betale kontingentet på kr 200,- for året 2015. Regnskabet vidste et overskud på kr. 925,-.
Kassereren foreslog at kontingentet blev fastsat til kr. 200,- per mand, uændret beløb som tidligere.
Forslaget blev godkendt helt uden applaus.

BJ gennemgik forslag til næste års aktiviteter, og fantasien manglende ikke noget.
Det nye og nu permanente medlem Ove foreslog stort set alle de aktiviteter, vi har været igennem.
Efter almindelig dialog og afstemning, og med sædvanlig forvirring, endte resultatet med følgende aktiviteter.

Februar: Glyptoteket: Arne + Benny: 23.02.16
April: To-dages tur til Prag: Benny: 25-27.04.16
Juni: Sommertur til Køge: Johny, Carsten + Finn 28.06.16
August: Trekroner: Jørgen + Ove: 23.08.16
Oktober: Arbejdsretten/Serviceforbundet: Finn Johnsen + John Dybart: 11.10.16
December: Julefrokost: Arne + Jan: 06.12.16
Se tillige menuen "Næste træf"

Frokosten ankom til bordet, dog kun til den ene ende, og på eet fad.
Inden alle havde fået noget at spise, lignede fadet en gang biksemad, fra folkekøkkenet anno 1935.
Andenserveringen blev serveret på samme måde, og servitricerne med og uden nissehuse, gjorde deres bedste.
Risalamenten blev serveret med kirsebærsauce og mandelgave. Igen løb Johny med sejren, der dog donerede gaven til sidemanden. Osten kom krybende, og fyldte ikke meget. Kaffen blev serveret uden større følelse og med chokolade fra Johnys gave, Anton Berg.

Herefter blev der blev spillet brikspil og det viste sig, at der ikke var mange, der havde mange brikker at flytte med.
Gaveregnen væltede dog ned over Johny, der løb med alle præmierne, undtagen nogle ganske få, der tilfaldt andre.

Skrabelodder blev skrabet, uden at nogen havde forstand på reglerne. Der var udsigt til den store gevinst, der dog viste sig at være en (jule)and. Alligevel blev der vundet kr. 525,- på skrabelodder ingen havde set eller hørt om. Pengene går efter reglerne lige lukt i klubkassen.

Øl og snaps blev indtaget, og kl. kvartoverhalv forlod vi stedet, og julefrokosten fortonede sig i diverse tåger.

Julefrokostdokumentaristen. (Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.)
jf_02
Nytorv var en stor fest med Tivoli
jf_01
Generalforsamlingen forløb i muntert lag
jf_07
Biksemaden blev serveret i en stor bunke
jf_05
... og lagde sig tungt i de blå maver
jf_06
Festen og morskaben havde ingen ende
jf_08
Maden prises i høje vendinger
jf_03
Der blev kastet rundt med de små brikker
jf_04
... og alle muligheder blev vendt
jf_09
Benny fortæller vittighed no. 26
jf_10
... og Jan griner åbenlys og uden hæmninger