figur4

Referater fra De Blå Drenges ture



Referat fra julefrokosten på restaurant Kronborg

Vi mødtes i Bredgade som aftalt.
Generalforsamlingen startede med valg af kompetent dirigent. Som sædvanlig var det AD der skulle svinge dirigentstokken.

Formanden gennemgik året arrangementer og aflagde beretning i fin stil.
Johny stod for en fin tur til Planetariet, der sluttede på "Frida", hvor vi fik fin mad.
Berlin-turen var også en fin oplevelse, til en fin pris, trods misforståelser i vores gps-systemer.
Det jødiske museum bød på en spændende oplevelse trods en noget trykket stemning.
Finns 50 års reception var et fint arrangement, ligesom den efterfølgende Bakken-tur.
Rosenborg Slot, blev ikke gennemført og planlagt til at foregå i det nye år.

Herefter gennemgik regnskabschefen årets regnskab og definerede de mange udgifter i detaljer af hidtil uset præcision. Der var et overskud på kr. 393,-. Kontingentet blev vedtaget og fastlagt til kr. 600,- per medlem.

Både beretning og regnskab blev godkendt med højlydt (46Db) applaus. Valg til bestyrelsesposter blev sædvanen tro hurtigt overstået. Alle fik igen i år en tillidspost, men kun de færreste nåede at blive klar over det.
Dog meldte Carsten sig til at være regnskabschef, så mon ikke han er klar over dette.

Herefter kom turen til turene i 2019.
Følgende blev vedtaget:

Rosenborg Slot, Arne og Carsten, 26. februar.
Den Russiske Kirke, Benny og Arne, 9. april.
Odense, Johny og Arne, 18. juni.
Louisianna/Arken, Benny og Ove, 13. august.
Carlsberg, Carsten og Johny, 22. oktober.
Generalforsamling og julefrokost, Jan og Arne, 3. december.

Se tillige under "Næste træf".

Herefter gik turen til Restaurant Kronborg, hvor en veltillavet julefrokost gled ned ligesom øllet og snapsene.
Turen gik som sædvanligt herefter til et dystret værtshus, hvor det hele sluttede af uden nogen egentlig opdagede det.
Tak til arrangørerne for en veltilrettelagt generalforsamling og julefrokost.

Referent: Referenten (Klik her og skriv din kommentarer til Referenten.)

jul18_01
Benny gav den hele armen, og tømte alle glas
jul18_02
Johny stod ikke tilbage og overgik Benny
chr_3
Ove hængte på og var tæt på at falde i søvn
chr_4
Tjeneren faldt derimod i søvn, skånselsløst
chr_3
Jan forsøgte dog at gøre kur til den smukke tjerninde
chr_4
Alle andre havde dog svært ved at fokuserer på emnet