Nivågaards-samlingen
Efter en nøje og præcis skåret køreplan lykkedes det ikke drengene at mødes i samme togvogn på vej mod Nivå station. Således måtte kassereren gå igennem mindst 4 togvogne før planen om at mødes i toget blev fuldbyrdet. Solen skinnede alligevel.
Arransjanten Johny havde medbragt en lille en til turen, og tak for den. Vi gik de 800 meter til Nivågaardssamlingen fra stationen, og gik straks i gang med udstillingen, der spændte over adskillige temaer. Således havde en nonne fra USA fundet den hellige gral og lavet grafiske mesterværker, præcis som Johny og Arne gjorde da det var unge. Det er de dog stadig. De grafiske værker var tillige ophængt mellem guldaldermalerne, hvilket gjorde dem mere guldlige i kanterne. De gamle guldaldermalere er dog stadig at foretrække. Vi fortræk herefter til baggården og fik en anstændig guldalderbajer fra Hersted et eller andet sted. Der havde været et par sølvbryllupper og andre eventer siden sidst, så der var pænt træk fra giverne.
Vi fortrak herefter til stationen og ved hjælp fra en venlig togpilot fik vi det rette tog tilbage mod Dyrehavsbakken. Carsten sluttede sig til det kulturelle selskab på stationen, og vi gik og sprang direkte til kapervognen, der tøffede os til bakken og den reserverede restaurant, der diskede op med den sædvanlige blå-drenge-frokost-plat-platte. Øl og snaps kom, når der blev kaldt og ikke før, og her sparede drengene således ca. kr. 10.000,-. Med fyldte maver og på usikre ben gik vi videre rundt på bakkens udskænkningssteder.
De gamle drenge kunne nu foretrække at fortrække til Bakkens hvile, men hjemveen var stærkest og retningen var mod S-toget ved Klampenborg station.
Alle burde være kommet anstændigt hjem, da ingen er efterlyst.
Tak til arrangsjanterne Johny og Arne for en dejlig sommertour. Selv tak lyder det i høresneglen
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
Den stolte blå dreng Jan kigger meget interesseret på denne guldalderpige ...
Romancen er næsten til at tage og føle på, og de brune øjne siger mere end ord.
Ikke helt den samme romancestemning finder vi hos Torben.
Johny rammer plet med denne placering der gør ham til et guldalderdomskunstværk.
Carsten er hoppet på den kulturelle hestevogn og tøffer med ind til Bakken.
Torben har fået humøret tilbage og peger på det nyttige med en gps-hjælp for at ramme Dyrehavsbakken i hestevogn.
Frokostbordets glæder var endnu en gang et spørgsmål om liv eller død for de blå drenge.
Da Carsten ikke var med til det kulturelle arrangement, kunne han således heller ikke drikke med drengene. Et enestående billede.
Johny derimod, var med på den værste og skyllede ned som kun sjældent set.
Romancen var nu åbenlys, og måske er der udsigt til endnu et bryllup eller sølvbrullup.