figur4

Referater fra De Blå Drenges ture





Politimuseet

Møde den 21. februar 2017.

Carsten stod og tømte en spids, da alle mand endelig var kommet.

Gennemgangen på Politimuseet forløb i god ro og orden. Ingen sammenstød af nævneværdig art. Vi så de fleste drebelige mord, begået af tilsyneladende almindelige mennesker. En historisk flot gennemgang af kriminaliteten i Danmark fra de tidlige tider op til vores dage. Ingen blå lamper.

Efter museet begav gruppen sig til fods til Søpromenaden for enden af Sortedams Dosseringen. Flot gået af Jan med krykker og ny hofte.

På Søpromenaden blev vi beværtet med frokost i fin stil og pandestegte fiskefiletter. vi fik øl og brændevin som i de gode gamle dage.

Herefter gik turen til Krut Karport og undervejs besøgte vi Abildgaardsmuseet, hvor Arne har boet i 20 år. Inden Astrid kom hjem begav vi til Krut Karport hvor whisky og øl igen blev nedsvæglet.

Resten forløb uden for referat. Håber, alle kom godt hjem. Tak til alle medvirkende.


Referent: Arne (Klik her og skriv din kommentarer til referenten, eller send ham nogle billeder.)

Referentens fotomateriale er for dårligt, så hvis nogle af de blå medlemmer har taget nogle billeder, kan de maile dem til referenten.