Referat fra turen til Prag
Mandag den 25. april 2016.
Alle mødtes med godt humør i lufthavnens Terminal 3.
Aflevering af bagage, og turen gennem sikkerhedskontrollen, gik uden problemer, dog var det lidt svært at holde bukserne oppe, medens livremmen kørte gennem scanneren.
Det gik bedre, da vi nåede Loungen, og kunne gøre brug af Bennys Platin-Card, for at vente på fly-bording. Ventetiden gik med at smage små anretninger og drikkevarer, vin og en lille en til - eller i kaffen. Det var ikke muligt at presse selv små dråber øl ud af fadølsanlægget. Det var og blev tomt. Johny mente at vide, at man sagtens kunne medtage øl i kabinen, når de blot var købt efter sikkerhedstjekket. Vi indkøbte dåseøl til turen, så ingen skulle gå tørstige fra flyveren. Få minutter efter take-off, kom der en alvorlig og stram overstewardesse og bad om at få alle øldåser udleveret. Pinligere start på en flyvetur er ikke set i De Blå Drenges historie.
Som planlagt, ankom vi til det gode skib Admiral Botel. Arne sikrede sig, at skibet var god forankret til land. Efter indkvartering mødtes vi i skibets flotte bar, med en smuk udsigt over Moldau, til Nationalteateret, og det dansende hus, på den anden side af flodbredden, for at planlægge turen over Karlsbroen, igennem den ”nye” bydel, hvor vi skulle mødes ved Albertros Botel.
Over en kold Tjekkisk øl dark, og lys til Carsten, blev turen og Tjekkiets to religioner fastlagt. Øl og Ishockey.
Vi travede straks mod Karlsbroen og helt overraskende blev vi sultne. Vi søgte mod den første og bedste tjekkiske nationalret efter øllet, nemlig hotdog’en. Velfunderet i denne tjekkiske specialitet gik vi over Karlsbroen (Karlúv Most) som forbinder to bydele med hinanden, den gamle bydel med den ”nye” bydel. Karlsbroens har mange helgenstatuer 30 i alt, og særligt St. Vitus, må berøres. ”Når du har rørt ved St. Vitus, kommer du tilbage til Prag”. Der var passende med “Pittstop” undervejs, sådan ca. 3-4 stykker (per km forstås). Ingen manglede noget og heldigvis for det.
Turen fortsatte gennem små og smalle gader i en ”uendelighed”, og nogle mente, at Benny havde mistet orienteringen. Arne måtte frem med sin mobil-GPS, og nu kom der retning på målet. Det gamle rådhus med Orloj – det astrologiske ur, og pladsen ved Týnskatedralen.
Middelalderuret, med den mekaniske hane der galer rusten, viser døden som skelet ringer med klokke og vender timeglasset. Forfængeligheden spejler sig, og grådigheden står med en pengesæk. Så kanter de tolv apostle sig ud gennem et lille vindue og laver deres dukkeparade anført af St. Peter. Urskiven viser solens og månens bane omkring Jorden, sådan som himmelrummet blev opfattet i Middelalderen. Yderst vises den gamle bøhmiske tidsregning fra solopgang til solnedgang med arabiske tal, mens romertallene angiver vores tidsregning. Urskivens blå felt viser den babylonske opdeling af dagens tolv timer. Desuden ses solens og månens trafik igennem de tolv stjerner.
Uret skaber er Mester Hanus. Legenden siger, at han blev gjort blind, for at han ikke skulle fremstille et liggende vidunder andetsteds. Men Hanus hævnede sig. Kort inden han døde kravlede han op i tårnet og standsede uret, som stod stille i mange år.
Et kort ophold på pladsen for at betragte Týnskatedralen, et smukt syn. Man kan godt forstå at Disney har ladet sig inspirere til sine eventyr.
Nu gik turen gennem lange gader mod Botel Albatros, hvor vil skulle møde Sylvia, som skulle guide os på sejlturen. Vi kom i god tid til Albatros, gik direkte op i baren for at hvile de trætte ben. Der blev hurtigt aftalt, at overtale Sylvia til at blive i baren, i stedet for at gå en tur rundt i området, hvor hun ville præsentere os for en vin bar. Sylvia var let at overtale, over en Tjekkisk øl, fik vi mange informationer om Tjekkiet og Prag. Vi sejlede på Moldau, fik en enkelt buffe, sammen med 2-300 andre tyske pensionistturister, samt med Sylvia som guide og serveringen af drikkevare.
Da vi kom i land, var der arrangeret taxi til det gode skib Admiral, og i baren, blev dagens dagens oplevelser evalueret hjemme på Misiisisiissiidamperen med en godnatøl eller tre.
Tirsdag den 26. april 2016.
Kl. 10:00 begyndte turen mod Petrin Højen
De blå drenge begav sig straks mod byens magtcentrum, hvor domkirken og regeringen samt præsidenten holdt til. Efter 50 meters gang måtte vi dog ind og tanke op, således at vi havde fuel nok til at klare de næste 200 meter.
På vejen mod Tandhjulsbanen stødte vi på en skulpturpark med statuer af deformerede og mangelfulde mennesker.
Den megen og sjove gangart, kunne blive for meget for nogle af de unge fyre, der måtte ty til bænken i smug. Heldigvis kørte der lokalt tog i snor til toppen af bjerget og her kunne vi se domkirken og paladserne og det hele. Målet var Loreta Klosteret, med eget øl. Frem mod målet, kunne vi opleve det smukke syn over Prag, de syv høje, Petrin Højen er en at de syv høje, og floden Moldau.
Da vi nåede Prags Borg var det begyndt at regne. Borgen er den største antikke borg i verden, der har været beboet af de tjekkiske konger, romerske kejsere og præsidenter i den Tjekkiske Republik. Den mest berømte er Václav Havel.
Domkirkens historie går tilbage til den tjekkiske konge og tysk-romerske kejser Karl den IV, som fik gjort Prag til ærkebiskopsæde og lod domkirken bygge, for at markerer begivenheden. I begyndelsen af 1400 tallet gik byggeriet i stå, og blev først bygget færdig 600 år senere.
Bennys planlægning gik efter planen, sådan cirka. Sulten meldte sig overraskende igen, og vi trillede ned fra bjergtoppen og fandt en lokal burgerbar (anden tjekkisk nationalret). Herefter gik vi videre tilbage til hotellet - nogen af os. Andre mente, vi havde gået nok og tyede til en taxa, der vist tog en omvej hjem, og drengene blev taget ved næsen. Ingen nævnt ingen glemt.
Arne måtte lige over broen, for at se nærmere på det berømte "Det Dansende Hus" fra 1992.
Det var ikke muligt for Arne, at få huset til at stoppe med at danse.
Aftenen blev husket for turens eneste gode måltid på en nærliggende restaurant (gå-afstand), hvor maden blev akkompagneret af god tjekkisk øl, i rigelige mængder.
Onsdag den 27. april 2016
Onsdag morgen blev morgenmaden indtaget som morgenen før, og det blev aftalt, at vi skulle besøge et bryggeri som viste sig at ligge 100 meter fra hotellet. Her kunne vi besøge bryggeriet og måske få en lille en. Bryggeriet hed “Staropramen”, og den lange gåtur gjorde igen indtryk på de unge mennesker. Det åbnede først for besøgende en halv time efter vi ankom, så vi indtog den nærmeste bar for at slukke tørsten efter denne travrige og lange travetur på ca. 100 m. Baren var formentlig Prags værste slumbar, men servitrice så godt ud. Da øllet var drukket, mente flertallet at besøg på bryggeriet kunne vente til næste gang, vi kom til Prag. Under protest fra få blå, drog vi atter de 100 meter tilbage til Misisiiisisisisipi for at indtage de sidste dråber, dette hotel måtte have tilbage efter de blå drenges hærgen.
Desværre Franz Kafka, blev det ikke til et træf med dig eller de mange spændende museer. Heller ikke dig Svejk, da du sikker lå uden for gå-afstand. Håber, I lever længe nok, så vi kan ses en anden god gang.
Vi blev kørt til lufthavnen af værten selv, der oprigtigt ønskede, vi kom tilbage en anden gang, og takkede os farvel. De sidste ølindtagelser inden flyveturen foregik i lufthavnen, og her lå mange blå og blånede.
Vel ankommet til Kastrup lufthavn, gik der 2,4 minutter efter landing, førend nogle af drengene stod foran Steff-Houlberg-vognen, for at tanke op med den danske nationalret.
Tak til arrangørerne og resten af slænget for denne fine originale tur til Prag med et brag.
Referent: Benny med anslag af Arne (Klik her og skriv din kommentarer til Benny og Arne.)
