Lübeck-turen maj 2024
Så var der lagt op til årets udlandstour, og de glade blå drenge mødte trofast op under Johnys ur på Hovedbanegården i København. Stemningen var i top og forventninger ligeså. Vi gik mod toget til Lübeck og kunne indtage vores i forvejen reservede pladser. Godt nok først efter vi havde smidt chancerytterne, der have tyvstjålet vores pladser, på perronen. Måske var det den forkerte vogn, vi havde valgt, men visse vasse.
Vi kørte nu over stok og sten, og passerede både Odense, Århus og Ålborg, inden turen gik videre til London, Paris og New York. Heldigvis landede vi i Hamborg, hvorfra vi kunne tage det lokale tog til Lübeck, og videre i en taxa til hotellet.
Aftenen bød på det sædvanlige tyske gastronomiske kødmarked, med den lokale Holstein øl til. Efter den lange togtour "Jorden rundt i 80 dage" var vi trætte og fik kun en enkelt øl på en græsk tervana, samt en lokal Bierhalle. Kassereren var så godt som kasseret og tog hjem før alle andre.
Næste morgen indtog vi morgenrestauranten, og tog for os af retterne. Herefter tog vi turen med den lokale turistbåd og vi fik et fint indblik i Lübecks lange historie. Der blev fotograferet ved byens vartegn, porten til marcipanland. Vi spiste frokost i byens rådhuskælder og resten af dagen gik med indtagelse af øl i dette paradis af ølbryggerier.
Vi spiste endnu engang morgenmad, og begav os til Hauptstation, eller sådan nogen lignende. Her indtog vi den sidste tyske pølse inden vi tog damptoget tilbage til nutidens København.
Hjem kom vi heldigvis og stor tak til alle arrangsjanterne og deres medløbere for en hyggelig Tour du Lübeck.
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
Vi mødtes på hovedbanegården under Johnys ur, og stemningen var helt i top, eller deromkring.
Morgenmaden blev indtaget i andægtighed for nogen og til glæde for andre.
Lübecks flotte gamle huse som endnu står efter næsten 1000 år.
De blå drenge under Lübecks ikoniske portal, der fungerer som indgangen til marcipanland. Der forlyder intet om hvem fotografen er.
Jan og Carsten under en dialog om øllets skæbne. Eller deres egen.
Skæbnevangert var det lübeck'ske køkken der bød på en tredeling af bøftyperne. Svine, okse og kalkunbøffer. På samme tallerken og oven på hinanden, forståes.
Kassererereren rystede af kulde og lignende en græsk tragedie. Venlig var serveringsdamen og sørgede for det sølle skrog, inden tæppefald og hjemtur.
På de små kanalbåde var der endelig lejlighed til at de blå sømænd kunne få sig en velfortjent øl. Ingen holdt sig tilbage. Heldigvis.
Aftensmad på kælderen i den 1000-årige gamle restaurant. Endnu en øl blev skyllet ned inden det tyske kødmarked væltede de blå drenges vegatarkur og slankedrømme.
Vi sluttede af på et diskotekslignende sted, og hvad er bedre end en god gammeldags selfie, skyllet ned med en gin og tonic.
Ak, ja, er man fristet til at sige. Alverdens sygdomme havde inficeret kassereren, der ellers forsøgte at spille rollespillet som munk i Lübecks storhedstid og kamp mod arvefjenden Danmark.
Det samme gjorde Torben, dog uden held. Turen var nemlig hård, og ikke mindst hjemturen til naboen Dänemark.