Enigma Museum
Turen til Enigma museum på Østerbro startede med at alle mødte til tiden, dog uden Finn, som vi ikke kunne finde.
Den unge guide mødte os i forhallen, og guidede os rundt på museet, hvor de gamle mænd forsøgte at holde trit.
En fin gennemgang af udviklingen inde for post og tele gennem mere end 100 år, var både spændende og givtig.
Efter endt postgang, gik vi mere eller mindre i samlet flok til Søpromenaden ved Sortedam Dosseringen (Det gamle Guldanden). Her indtog vi det sædvanlige frokostbord med sild, fiskefiletter, hønsesalat, leverposteg, ribbensteg med meget mere. Nu kan vi det snart udenad. Selv prisen på snapsen, var inden for rimelighedens grænser på kr. 750,-. Johny fik resten med hjem.
Efter endt frokost gik vi tilbage til Trianglen, hvor en vinbar med skønne vinservitricer tog pænt imod os. Her fik vi både vin og øl, inden vi trillede til nærmeste metrostation for at komme tilbage til hjemmets fire vægge og betryggende ro (aldersro :-)
Tak til arrangsjanterne Johny og Carsten. Især tak til Carsten for det gode benarbejde. Håber, alle kom helskindet hjem.
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.

En del af et ældre omstillingsbord fra Hellerupegnen.

Den unge guide, der havde helt styr på de gamle blå mænd.

En af de gamle blå mænd, der forsøgte ædelt og modigt at følge med.

En ældre posttransportkøretøj, der havde rute i et skumlet jysk område.

Guiden fortalte om aflytning under den kolde krig med referencer til den varme krig.

Her er maskinen vi kaldte, "Frøken Klokken" der modtog adskillige millioner opkald om måneden blot for at høre, hvad klokken var.

Så blev der gået til biddet, hvor Torben, Jan og Ove havde førertrøjerne på.

Benny sendte som sædvanlig en bøn til de højere magter først.