Generalforsamling og julefrokost 2024
Kl. 11,01 forventede københavnerne at blive modtaget med flag på Køges Station. Alligevel takker vi trods alt for en festlig modtagelse af arransjanterne. Benny havde smidt sin mobiler væk, så det var ikke så ringe endda.
Vi gik i en lige linje til første pitsstop, hvor generalforsamlingen startede uden blusel i stikkontakterne.
Referenten blev hurtigt udpeget, da han heller ikke i år, nåede at trække vejret inde samtlige poster var afsat til ham. Protesterne nåede dog nye højder, da nogle følte sig forbigået til udvalgsposter de mente de godt kunne klare. Referenten uddelte herefter poster med rund hånd, og uden at nogen, overhovedet nåede at opdage noget som helst.
Således gik Generalsekretærposten til Benny, Regnskabskontraadmiralposten til Arne, Fanebæreren til Johny, Forperson til gåturelængdekontrol-posten gik til Carsten, O.P.And-manden løb Jan med, Medløberposterne løb til Ove og Torben og oversidningsposten gik igen år til Finn.
Generalsekretær og formand Benny gennemgik igen i år alle turene i sin mundtlige beretning. Heldigvis, for på samme måde som sidste år kunne ingen rigtig huske, hvad vi har været igennem i årets løb. Regnskabsadmiralen fortsatte herefter med at angive at økonomien igen i år var i god behold (hos ham). Saldoen per dd, lød på et overskud på kr. 2.897,-. Det blev foreslået, at kontingentet for 2025 skulle ligge på kr. 600,- per medlem. Regnskabadmiralen mindede om at beløbet skullle være indbetalt inden året udgang, kl. 23.59.59.
Både referat og regnskabsforplumringen blev godkendt med et særligt højtlydende applaus, der kunne høres helt til nabobordet.
Næste års ture blev forelagt udvalget og følgende blev således vedtaget:
25. februar, Københavns Museum ved Ove og Arne.
25. marts, Enigma ved Johny og Carsten.
20. maj, Sprogø ved Benny og Torben.
12. august, Odense, H. C. Andersens Museum eller Brandts klædefabrik, ved Ove, Johny og Arne.
14. oktober, Krigsmuseet ved Ove og Benny.
10. december, Generalforsamling og julefrokost, ved Jan, Arne og Benny.
Forbehold for ændringer og misforståelser.
Herefter gik De Blå over til et helt andet sted for at indtage årets julefrokost. Snaps blev drukket (flasken blev dog bidt over) og skyllet ned med god øl, altså snapsen. Maden var fin og minimal, så de blå drenge ikke blev overmætte. Herefter fortsatte vi til de traditionelle afslutningsbeværtninger, hvor de sidste rester af øl blev tvunget ned i halsen på alle disse gæve blå drenge. Togene kørte heldigvis med håb om, at alle kom godt hjem.
Tak til Arne, Jan og Benny for en fortrinligt generalforsamling og julefrokost. Også en stor tak til Johny og Carsten for det store dokumentar- og researcharbejde der er gået forud for denne dejlige julefrokost og generalforsamling.
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.
Torben var i særdeles godt humør, og med sin altid farvede tient fører han sig godt frem.
Benny var i ekstraordinært godt humør, og glædede sig over sin applaus for vel afholdt beretning.
Jan er altid i godt humør, og her kommer farven vist direkte fra Madeira.
Johny er altid skæg og blå briller.
Humøret var højt hos alle de blå drenge, da bar-bar-damen tog dette uforglemmeilige fotos.
Så er alle mand klar til at indtage julefrokosten anno 2024.
Og der bliver bedt til de højere magter inden frokosten bliver indtaget.
"Fra nord der går så stærk en vind..." Den gamle mand og havet. Tillykke til Sebastian.