Jernbanemuseet i Odense
Vi mødtes alle under uret på Hovedbanegården, i god til at nå toget mod Odense. Der var pladsbilletter og plads til alle - dejligt.
Vi havde ikke forladt perronen førend der var øl, chips, vingummibamser og andet skab på bordet, som drengene svælgede sig i. Tak for det.
Trods det livsfarlige ved at tage toget, ankom vi til Odense helskindet og veltrimmet.
Vi gik to gange over og under broer mv. de ca. 200 meter til Jernbanemuseet. Her fik vi syn for gamle dage, hvor drengene stadig gik i korte bukser og kunne huske de gamle lokomotiver, My'er og ikke mindst passagervognene, hvor vores forældre tog os med til Jylland, og andre giftige steder. Der var således både 1. 2. og 3.-klasses vogne dengang. Tak til Johny for hans givtige bekendtskab med gutterne fra minibyen i Køge, der gjorde det muligt at se værkstedet, hvor de vedligeholdte vogne og lokomotiver.
Herefter gik vi den lange vej til frokoststedet, der diskede op med smørrebrød på bestilling, med øl og ganske uden snaps, også denne gang. Hansen snorrer endnu engang i sin grav.
Vi havde knap spis op, førend vi bevægede os ud i den store maraton-tur til hr. Larsens stamværsthus, ca. 4,86 meter lige på den anden side af gaden. Carsten klarede denne tur til ug. Vi andre nåede dog at drikke en øl inden han ankom. Hr. Larsen viste sig at være død for længe siden, men øllet smagte som det plejede, ligesom "kvinden min" gør.
Herefter fortsatte vi H.C. Andersens hus, og fandt en café på den anden side af gaden, da Hans Christian ikke var hjemme. Vi drak rosevin og hilste på byens spidser, der spaserede forbi os. "Og så er det ganske vist". Hjemturen forløb nogenlunden som den plejede, med højlydt snorken fra de fleste på turen over Sjælland.
Tak til arrangsjanterne Johny og Johny for en eventyrlig og veltilrettelagt tur til Odense Jernbanemuseeum og H.C. Andersens fødeby. Håber, alle kom fint hjem.
Den blå dokumentarist.
Klik her og skriv din kommentarer til redakskøren.

Der blev hurtigt diske op med øl, snacks og andet godt fra havet.

På museets værksted blev der lyttet til Johnys venner fra minibyen i Køge.

I gamle dage havde de rige gode vilkår. Her en salonkupé.

Spørgeslysten var stor i værkstedet.

Her ses H.C. Andersen med to unge smukke friske damer.

Her er han så, den eventyrlige blå dreng fra gamle dage, nu i sort, men stadig lige fortællelystig.

Der var tydelig froskel på klasserne dengang.

På vejen til spisestedet blev der gjort holdt og en pit-stop-øl blev kværnet.

Cartsen i højt humør. Det må "gå" ham godt.

Jan og Torben var tydelig vis også i godt humør.

Johny slubrede løs, når han havde chancen.

Her ser vi så H.C.Andersen (s) hus. Ove forsøger at tænke nye eventyrhistorier han kan udgive og blive berømt, og så er det ganske vist.

Drengene i opstilling til ære for H. C. Andersen, der dog ikke var hjemme.

Hjemturen forløb uden DSB-dramatik på første klasse. Benny udtalte: "At rejse er at leve".